Hvad er ESG rapportering?

Introduktion: Forstå bæredygtighedsrapportering i et nyt lys

I en verden, hvor virksomheders succes ikke længere kun måles på finansielle resultater, er en ny standard for værdiskabelse og ansvarlighed trådt i forgrunden. ESG – en forkortelse for Environmental (Miljø), Social (Sociale forhold) og Governance (God Selskabsledelse) – er gået fra at være et nichebegreb for specialiserede investorer til at være en central del af forretningsstrategien for virksomheder i alle størrelser. ESG rapportering er processen, hvorved en organisation offentliggør data om sin præstation inden for disse tre områder. Det handler om at skabe gennemsigtighed omkring, hvordan en virksomhed påvirker verden, og hvordan verden påvirker virksomheden.

Denne form for ikke-finansiel rapportering giver interessenter – fra investorer og kunder til medarbejdere og myndigheder – et mere holistisk billede af en virksomheds langsigtede levedygtighed, risikoprofil og etiske fundament. Det er ikke længere nok at have en god forretning; man skal også være en god forretning.

Hvad dækker ESG rapportering over?

ESG rapportering er en struktureret metode til at kommunikere en virksomheds indsats og resultater inden for de tre kerneområder. Det handler om at kvantificere og kvalificere indsatser, der traditionelt har været svære at måle. Rapporteringen kan omfatte alt fra CO2-udledning og vandforbrug til medarbejdertilfredshed, diversitet i ledelsen, forsyningskædeansvar og anti-korruptionspolitikker. Formålet er at levere pålidelige, sammenlignelige og relevante data, der kan bruges til at vurdere virksomhedens bæredygtighedspræstation.

Hvorfor er ESG rapportering blevet så afgørende?

Flere stærke kræfter driver udviklingen. For det første stiller investorer i stigende grad krav om ESG-data for at kunne vurdere risici og muligheder, der ikke fremgår af de traditionelle regnskaber. En virksomhed med dårlig miljøledelse eller ustabile arbejdsforhold kan udgøre en betydelig langsigtet risiko. For det andet har ny, strammere lovgivning, især fra EU, gjort bæredygtighedsrapportering obligatorisk for et stadigt voksende antal virksomheder. For det tredje forventer kunder og medarbejdere, at virksomheder tager et aktivt samfundsansvar. En stærk ESG-profil er blevet en afgørende faktor for at tiltrække både kapital, kunder og talent.

Artiklens fokus: En praktisk guide til ESG rapportering i Danmark

Denne artikel fungerer som en omfattende guide til ESG rapportering i en dansk kontekst. Vi vil dykke ned i de tre søjler i ESG, afdække de lovgivningsmæssige krav, der former landskabet, og præsentere en praktisk køreplan for, hvordan din virksomhed kan komme i gang. Målet er at udstyre dig med den viden, der er nødvendig for at omdanne ESG rapportering fra en compliance-øvelse til en strategisk motor for vækst og værdiskabelse.

De tre søjler i ESG: Miljø, sociale forhold og god selskabsledelse

For at forstå ESG rapportering er det essentielt at nedbryde de tre kernekomponenter, som tilsammen giver et fuldt billede af en virksomheds bæredygtighedspræstation.

Environmental (miljømæssige forhold)

Denne søjle fokuserer på virksomhedens direkte og indirekte påvirkning af miljøet. Det er ofte det mest kvantificerbare område inden for ESG. Rapporteringen dækker typisk emner som:

• Klima og CO2-udledning: Måling og rapportering af drivhusgasemissioner (Scope 1, 2 og 3), energiforbrug og strategier for reduktion.
• Ressourceforbrug: Forvaltning af vand, råmaterialer og andre naturressourcer.
• Cirkulær økonomi og affald: Politikker for affaldshåndtering, genanvendelse og design af produkter med henblik på genbrug.
• Biodiversitet: Virksomhedens indvirkning på økosystemer, landarealer og dyreliv.
• Forurening: Håndtering af udledninger til luft, vand og jord.

En stærk miljøprofil handler om effektiv ressourcestyring, risikominimering i forhold til klimaforandringer og innovation inden for bæredygtige løsninger.

Social (sociale forhold)

Den sociale søjle omhandler virksomhedens relationer til sine medarbejdere, kunder, leverandører og det samfund, den opererer i. Det er et område, der i høj grad handler om mennesker og værdier. Centrale emner inkluderer:

• Medarbejderforhold: Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed, diversitet og inklusion, ligeløn, uddannelsesmuligheder og medarbejdertilfredshed.
• Menneskerettigheder: Sikring af ordentlige arbejdsforhold og respekt for menneskerettigheder i hele værdikæden.
• Kundeforhold: Produktsikkerhed, ansvarlig markedsføring og beskyttelse af kundedata.
• Samfundsengagement: Virksomhedens bidrag til lokalsamfundet, filantropi og sociale partnerskaber.

En positiv social præstation styrker virksomhedens omdømme, forbedrer medarbejderfastholdelse og bygger stærke kunderelationer.

Governance (ledelsesmæssige forhold)

Governance, eller god selskabsledelse, er fundamentet, der sikrer, at E- og S-initiativerne bliver implementeret og overvåget effektivt. Denne søjle handler om virksomhedens interne strukturer, processer og politikker. Nøgleområder er:

• Ledelsesstruktur: Bestyrelsens sammensætning, uafhængighed, kompetencer og diversitet.
• Aflønning: Gennemsigtighed i lederlønninger og sammenhæng mellem aflønning og ESG-mål.
• Risikostyring: Identifikation og håndtering af ESG-relaterede risici og muligheder.
• Etik og compliance: Politikker mod korruption og bestikkelse, whistleblower-ordninger og etisk forretningsadfærd.
• Aktionærrettigheder: Beskyttelse af aktionærernes rettigheder og gennemsigtig kommunikation.

Stærk governance skaber tillid hos investorer og sikrer, at virksomheden drives ansvarligt og med langsigtet værdiskabelse for øje.

Drivkræfterne bag ESG Rapportering: Lovgivning, standarder og interesser

Den stigende betydning af ESG rapportering er ikke tilfældig. Den er drevet af en kombination af skærpet lovgivning, udviklingen af globale standarder og et markant skift i forventningerne fra centrale interessenter.

EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) – Den nye standard for bæredygtighedsrapportering

Den mest markante drivkraft i Europa er EU's direktiv om bæredygtighedsrapportering, CSRD. Dette direktiv erstatter det tidligere Non-Financial Reporting Directive (NFRD) og udvider markant både antallet af omfattede virksomheder og kravene til selve rapporteringen. CSRD har til formål at sikre, at bæredygtighedsinformation bliver lige så pålidelig og sammenlignelig som finansiel information. Virksomheder omfattet af CSRD skal inkludere en detaljeret bæredygtighedsrapport i deres ledelsesberetning, som skal revideres af en uafhængig tredjepart.

European Sustainability Reporting Standards (ESRS) – Operationalisering af CSRD

For at konkretisere kravene i CSRD har EU udviklet et sæt fælles rapporteringsstandarder, European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Disse standarder specificerer præcis, hvilke informationer virksomhederne skal rapportere på tværs af E, S og G. ESRS er designet ud fra princippet om "dobbelt væsentlighed", hvilket betyder, at virksomheder både skal rapportere om, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker deres forretning (finansiel væsentlighed), og hvordan deres forretning påvirker samfund og miljø (påvirkningsmæssig væsentlighed).

Komplementerende EU-regulering

Udover CSRD og ESRS spiller andre EU-initiativer en vigtig rolle. EU's Taksonomiforordning er et klassificeringssystem, der definerer, hvornår en økonomisk aktivitet kan betragtes som "miljømæssigt bæredygtig". Virksomheder skal rapportere, hvor stor en andel af deres omsætning og investeringer der er i overensstemmelse med taksonomien. Ligeledes stiller Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR) krav til finansielle aktører om at oplyse, hvordan de integrerer bæredygtighedsrisici i deres investeringsbeslutninger.

Interessenternes Forventninger

Lovgivning er kun den ene side af sagen. Et mindst lige så stærkt pres kommer fra markedet. Investorer bruger ESG-data til at prissætte risiko og identificere robuste, fremtidssikrede investeringer. Kunder foretrækker i stigende grad at handle med virksomheder, der kan dokumentere deres ansvarlighed. Samtidig er en stærk ESG-profil blevet en afgørende faktor for at tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere, især blandt de yngre generationer, der vægter formål og værdier højt.

Den praktiske guide til ESG Rapportering: Fra vurdering til årsrapport

At implementere en robust ESG-rapporteringsproces kræver en struktureret tilgang. Det er en rejse, der starter med at identificere, hvad der er væsentligt, og slutter med en transparent og troværdig rapport.

Dobbelte væsentlighedsvurdering: Kernen i relevant rapportering

Det første og vigtigste skridt er at gennemføre en dobbelt væsentlighedsvurdering. Som krævet af ESRS indebærer dette at analysere to perspektiver:

1. Påvirkningsvæsentlighed: Hvor har virksomhedens aktiviteter den største positive eller negative indvirkning på miljø og mennesker?
2. Finansiel væsentlighed: Hvilke bæredygtighedsrelaterede risici og muligheder kan have en væsentlig finansiel effekt på virksomheden?

Resultatet er en liste over de mest relevante ESG-emner for netop din virksomhed og dens interessenter. Denne analyse sikrer, at rapporteringen fokuserer på det, der reelt betyder noget, og undgår at blive en ren afkrydsningsøvelse.

Dataindsamling og ESG-nøgletal

Når de væsentlige emner er identificeret, begynder arbejdet med at indsamle data. Dette er ofte den mest ressourcekrævende del af processen. Det kræver etablering af systemer og processer til at indsamle, validere og konsolidere data fra forskellige dele af organisationen – fra HR og produktion til finans og indkøb. For hvert væsentligt emne skal der defineres specifikke nøgletal (KPI'er), der gør det muligt at måle præstationer og fremskridt over tid. Pålidelighed og konsistens i data er afgørende for rapportens troværdighed.

Rapportering efter standarder og rammeværk

For virksomheder omfattet af CSRD er ESRS det obligatoriske rammeværk. For andre kan frivillige, globalt anerkendte standarder som Global Reporting Initiative (GRI) eller standarder fra Sustainability Accounting Standards Board (SASB) være relevante. Disse rammeværk giver en struktureret skabelon for, hvordan data skal præsenteres, og sikrer sammenlignelighed på tværs af virksomheder og brancher. Rapporten skal klart beskrive virksomhedens strategi, politikker, handlinger og mål for hvert væsentligt emne.

Udfordringer og løsninger i ESG rapportering

Rejsen mod effektiv ESG rapportering er ikke uden forhindringer. Mange virksomheder, især SMV'er, står over for betydelige udfordringer, men der findes også effektive løsninger og strategier til at overkomme dem.

Almindelige udfordringer for virksomheder

En af de største udfordringer er datakvalitet og -tilgængelighed. Ofte er de nødvendige data spredt ud over forskellige systemer og afdelinger eller eksisterer slet ikke i et struktureret format. En anden udfordring er manglen på interne ressourcer og ekspertise. ESG er et komplekst felt, der kræver viden inden for både miljøvidenskab, jura, socialvidenskab og finans. Endelig kan det være svært at fortolke de mange standarder og lovkrav korrekt og sikre, at rapporteringen lever op til forventningerne og undgår anklager om "greenwashing".

Værktøjer og teknologier til effektiv rapportering

Heldigvis er teknologi en stærk allieret. Specialiserede softwareplatforme kan hjælpe med at automatisere dataindsamling, konsolidere information fra forskellige kilder og sikre sporbarhed. Disse værktøjer kan håndtere beregninger af CO2-aftryk, overvåge nøgletal og generere rapporter i overensstemmelse med specifikke standarder som ESRS. Ved at digitalisere processen kan virksomheder reducere den manuelle arbejdsbyrde, minimere risikoen for fejl og frigøre ressourcer til at fokusere på analyse og forbedringsinitiativer.

Skridt til at komme i gang og overvinde forhindringer

For virksomheder, der skal i gang, er det bedste råd at starte i det små og bygge gradvist op. Begynd med en dobbelt væsentlighedsanalyse for at fokusere indsatsen. Engager ledelsen og etabler et tværfunktionelt team for at sikre forankring i hele organisationen. Vær transparent omkring, hvor I er i processen – også selvom I ikke har alle svarene endnu. Overvej at søge ekstern rådgivning for at få hjælp med de mest komplekse aspekter og for at sikre, at I kommer rigtigt fra start.

ESG Rapporteringens fremtid og virksomhedens Konkurrenceevne

ESG rapportering er ikke en forbigående trend, men en fundamental ændring i måden, vi driver forretning på. Virksomheder, der omfavner denne dagsorden proaktivt, vil ikke blot opfylde lovkrav, men også opnå en betydelig konkurrencefordel.

Fra Compliance til strategisk fordel

Den sande værdi af ESG ligger i at bevæge sig ud over ren compliance. Når ESG-data integreres i kerneforretningen, bliver det et stærkt værktøj til risikostyring, innovation og strategisk planlægning. Indsigt i energiforbrug kan føre til omkostningsbesparelser. Fokus på medarbejdertrivsel kan øge produktiviteten og innovationen. Og en transparent forsyningskæde kan reducere operationelle og omdømmemæssige risici. ESG bliver en linse, hvorigennem virksomheden kan identificere nye forretningsmuligheder og bygge en mere robust og modstandsdygtig forretningsmodel.

Nye trends og forventninger

Fremtiden vil bringe endnu større forventninger til dybde og bredde i ESG rapporteringen. Områder som biodiversitet, cirkulær økonomi og social retfærdighed i værdikæden (due diligence) vil få øget fokus. Der vil komme et stærkere pres for at kunne dokumentere en reel, positiv indvirkning frem for blot at rapportere på processer. Integrationen mellem finansiel og ikke-finansiel rapportering vil blive tættere, og ESG-data vil blive en lige så naturlig del af årsrapporten som omsætning og overskud.

ESG Rapportering som en løbende proces

Det er afgørende at anskue ESG rapportering som en cyklisk og løbende proces, ikke som et årligt projekt. Det er en rejse mod kontinuerlig forbedring, hvor data bruges til at sætte nye mål, iværksætte initiativer og måle fremskridt. En dynamisk tilgang sikrer, at virksomheden konstant tilpasser sig nye forventninger, lovkrav og forretningsmuligheder, og at bæredygtighed bliver en integreret del af virksomhedens DNA.

Konklusion: Din virksomheds rolle i en bæredygtig fremtid

ESG rapportering er blevet en uundgåelig del af det moderne forretningslandskab. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt man skal rapportere, men hvordan man gør det på en måde, der skaber værdi for både virksomheden og samfundet.

Hovedbudskaber om ESG rapporteringens værdi for gennemsigtighed, ansvarlighed og langsigtede forretningssucces.

Gennem struktureret og troværdig rapportering kan virksomheder demonstrere deres engagement i ansvarlighed, styrke tilliden hos interessenter og bygge et solidt fundament for langsigtet succes. Det handler om at skabe gennemsigtighed, der gør det muligt at styre risici, gribe muligheder og i sidste ende drive en mere robust og formålsdrevet forretning. ESG er broen mellem profit og formål, og rapporteringen er beviset på, at man går vejen.

Opfordring til handling for virksomheder: Start rejsen mod mere robust og værdifuld ESG rapportering nu.

Uanset om din virksomhed er direkte omfattet af lovkrav i morgen eller ej, er tiden inde til at handle. Start med at forstå jeres væsentlige påvirkninger og risici. Etabler processer for dataindsamling og begynd at integrere ESG-tankegangen i jeres strategi. Rejsen mod en robust og værdifuld ESG rapportering er en investering i din virksomheds fremtidige relevans, konkurrenceevne og positive aftryk på verden. Vent ikke – begynd i dag.

‍

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

1. Hvad er ESG rapportering?
ESG rapportering er processen, hvor virksomheder dokumenterer og kommunikerer deres miljømæssige (Environmental), sociale (Social) og ledelsesmæssige (Governance) forhold for at skabe gennemsigtighed og ansvarlighed.

2. Hvilke virksomheder skal lave ESG rapportering?
Flere virksomheder bliver omfattet gennem EU’s CSRD-lovgivning, men også virksomheder uden lovkrav vælger ESG rapportering for at imødekomme krav fra investorer, kunder og samarbejdspartnere.

3. Hvad er forskellen på CSRD og ESRS?
CSRD er EU-direktivet, der fastsætter krav om bæredygtighedsrapportering, mens ESRS er de konkrete rapporteringsstandarder, der definerer, hvilke ESG-oplysninger virksomheder skal rapportere.

4. Hvad betyder dobbelt væsentlighed i ESG rapportering?
Dobbelt væsentlighed betyder, at virksomheder både skal vurdere, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker forretningen finansielt, og hvordan virksomheden påvirker miljø og samfund.

5. Er ESG rapportering kun compliance?
Nej. Korrekt ESG rapportering kan bruges strategisk til risikostyring, innovation, styrket tillid hos interessenter og langsigtet værdiskabelse.

‍