Hvordan beskriver jeg min virksomheds klimamål i en ESG-rapport?

"Vi har ikke nogen klimamål" — et simpelt, sporbart mål tæller også

Når mindre virksomheder (SMV'er) når til afsnittet om klimamål i deres ESG-rapport, er det fristende at tro, at det kræver de samme komplekse, videnskabsbaserede forpligtelser, som man ser hos de helt store koncerner – detaljerede Scope 3-analyser, leverandørprogrammer og formelle net-zero-køreplaner.

I virkeligheden behøver et klimamål bare at definere, hvad I vil forbedre, med hvor meget og hvornår. Selv et beskedent mål som "at skifte kontorets strøm til en grøn elaftale inden for det næste år" er et fuldstændig legitimt udgangspunkt.

Hvis I allerede har en generel følelse af, at "vi burde reducere vores energiforbrug" eller "vi må hellere kigge på vores forretningsrejser", er I faktisk allerede halvvejs. Opgaven i dette afsnit handler bare om at gøre den mavefornemmelse specifik og målbare.

Hvad spørger dette afsnit egentlig om?

Dette afsnit efterspørger målbare klimamål, som typisk dækker:

• Emissionsreduktioner i procent (Scope 1, 2 og nogle gange 3)
• Overgang til vedvarende energi
• Forbedringer af energieffektivitet
• Net-zero-forpligtelser (hvor det er relevant)

For hvert mål bør et godt svar indeholde en specifik metrik, en tidsramme og en ansvarlig for at spore det. I behøver ikke at dække alle kategorier – fokuser på det, der reelt er relevant og målbart for jeres virksomhedsstørrelse og de data, I rent faktisk kan indsamle.

Gode klimamål er målbare

Det samme princip gælder her som for alle andre ESG-mål: Beskriv, hvad der skal forbedres, med hvor meget, hvornår, og hvordan I ved, om det er lykkedes.

Sammenlign disse to udsagn:

"Vi vil reducere vores CO2-aftryk." (Vagt – ikke et rigtigt mål)

"Opnå 100% vedvarende elektricitet på alle kontorer inden 2027." (Målbart – et reelt mål)

Den anden formulering giver en klar metode til at tjekke jeres fremskridt. Sørg for at inkludere procenter, et basisår, tidsfrister og en navngiven person eller rolle, der har ansvaret for at følge op.

Typiske områder for klimamål

Reduktion af Scope 1- og 2-emissioner

Dette dækker direkte emissioner (f.eks. firmabiler) og indirekte emissioner fra indkøbt strøm og varme. For SMV'er er dette ofte det mest praktiske sted at starte, da Scope 1- og 2-data som regel er de letteste at måle – elregninger og brændstofkvitteringer giver et lettilgængeligt udgangspunkt. Et realistisk mål kan være en procentvis reduktion over en årrække baseret på et klart defineret basisår.

Reduktion af Scope 3-emissioner

Dette dækker indirekte emissioner i hele værdikæden – herunder forretningsrejser, medarbejderpendling og indkøbte varer og tjenesteydelser. Scope 3 er typisk den sværeste kategori at måle præcist, især for mindre virksomheder uden dedikerede datasystemer.

Det er helt okay for en mindre virksomhed at sætte et mere beskedent eller snævert Scope 3-mål end en stor koncern. I kan f.eks. fokusere specifikt på forretningsrejser eller pendling, hvor data er nemmere at få fat på, frem for at love en bred procentvis reduktion i alle Scope 3-kategorier, før I overhovedet kan måle det ordentligt.

Overgang til vedvarende energi

Dette handler om at flytte strømforbruget over til vedvarende energikilder, enten via en grøn elaftale, direkte indkøbsaftaler (PPA) eller certifikater. For en kontorbaseret virksomhed er dette ofte et af de mest opnåelige og målbare mål – et simpelt mål om "100% vedvarende strøm inden [år]" er både meningsfuldt og realistisk for mange mindre virksomheder.

Energieffektiviseringer

Dette dækker reduktion af det samlede energiforbrug gennem energioptimering af udstyr, kontorforbedringer eller adfærdsændringer. Her kan det fungere godt at måle forbruget pr. medarbejder eller pr. kontor, så målet tager højde for, at virksomheden vokser over tid.

Leverandørengagement

Dette handler om at opfordre leverandører til at sætte deres egne reduktionsmål. For de fleste mindre virksomheder er et formelt leverandørprogram, der dækker en specifik procentdel af indkøbsvolumenet, ikke realistisk at administrere eller måle. En mere proportional version kan være en mere simpel forpligtelse – f.eks. at prioritere leverandører, der kan fremvise grundlæggende miljøpraksis, uden at hænge sig i præcise, indkøbsbaserede procenter.

Struktur og ansvarlighed gør en forskel

For hvert mål bør I kort angive:

• Den specifikke metrik eller det konkrete mål
• Tidsrammen (kort, mellemlang eller lang sigt)
• Hvem der har ansvaret for at spore og rapportere fremskridt

I behøver ikke en dedikeret bæredygtighedschef eller komplekse kvartalsvise rapporteringssystemer for at have troværdig ansvarlighed. For en mindre virksomhed er det helt legitimt og ærligt at skrive: "Vores office manager gennemgår elregningerne årligt og rapporterer uformelt til teamet." Det afgørende er, at der rent faktisk er nogen, der har ansvaret – ikke at processen efterligner en storstilet selskabsstruktur.

Det kan også hjælpe at gruppere jeres mål efter tidshorisont:

• Kort sigt – kan nås inden for et par år, f.eks. at skifte til grøn strøm.
• Mellemlangt sigt – kræver en vedvarende indsats, f.eks. en procentvis reduktion i Scope 1- og 2-emissioner.
• Langt sigt – de helt store ambitioner, f.eks. net-zero-forpligtelser.

Ikke alle virksomheder behøver mål på alle tre horisonter, og en langsigtet net-zero-forpligtelse er ikke et krav for at have et troværdigt klimaafsnit. Mange SMV'er har solide kort- og mellemlange mål uden at have lagt sig fast på et endeligt net-zero-år endnu.

Hold målene realistiske og proportionale

Det er fristende at låne ambitiøse, præcise mål fra en stor virksomheds ESG-rapport – som f.eks. en 50% reduktion i Scope 1 og 2, en 30% reduktion i Scope 3 eller leverandørengagement, der dækker 70% af indkøbene. Men de tal er kun noget værd, hvis I faktisk kan måle og spore dem. Hvis I ikke har pålivelige data om jeres forretningsrejser eller leverandørernes praksis i dag, risikerer et lånt mål at virke utroværdigt frem for ambitiøst.

En bedre tilgang for de fleste mindre virksomheder er at starte med det, I rent faktisk kan måle i dag. Hvis I sporer strøm og varme, er et Scope 1- og 2-mål fuldt ud opnåeligt. Hvis I endnu ikke har gode data på Scope 3, er det mere ærligt at sætte et mål om at begynde at måle en specifik, overskuelig kategori (som f.eks. forretningsrejser), før I forpligter jer til en bred procentvis reduktion i hele jeres Scope 3.

Undgå også at binde jer til et specifikt net-zero-år, medmindre I har en reel plan for at nå det – et diffust "net zero i 2040" uden konkrete delmål på vejen ligner hurtigt bare et tomt slogan.

Typiske fejl, I bør undgå

• At skrive diffuse ambitioner i stedet for målbare mål. "Vi vil reducere vores CO2-aftryk" er ikke et mål; "vi vil reducere vores Scope 1- og 2-emissioner med 50% inden 2030 sammenlignet med et 2022-basisår" er.
• At kopiere præcise mål, I ikke kan spore. Et specifikt procentmål giver kun mening, hvis I har en konkret måde at måle fremskridt på.
• At sætte et bredt Scope 3-mål uden pålidelige data. Det er langt mere troværdigt at starte med et snævert, målbart Scope 3-fokus (som f.eks. forretningsrejser) end at love guld og grønne skove i en kategori, I slet ikke kan måle endnu.
• At glemme basisår. Et procentvist reduktionsmål skal have et klart udgangspunkt for overhovedet at give mening.
• At forpligte sig til net-zero uden understøttende mål. Et net-zero-mål skal have troværdige kort- og mellemlange delmål bag sig for at være reelt – ikke bare en flot overskrift.

Hvordan Wardn hjælper

Wardn leverer en struktureret skabelon med eksempler på formuleringer inden for de mest almindelige klimamål – herunder emissionsreduktion, vedvarende energi, energieffektivitet og leverandørengagement – så I nemt kan tilpasse dem til de mål, jeres virksomhed reelt kan spore og arbejde hen imod. Den samme struktur kan genbruges og opdateres år efter år, hvilket gør det nemt at vise jeres fremskridt i takt med, at jeres data og ambitioner udvikler sig.

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi have et net-zero-mål for at udfylde dette afsnit?

Nej. Et troværdigt klimaafsnit kan sagtens bestå udelukkende af kort- og mellemlange mål, som f.eks. overgang til vedvarende energi eller reduktioner i Scope 1 og 2, uden at I binder jer til et specifikt net-zero-år. En net-zero-forpligtelse giver kun mening, hvis der er reelle understøttende delmål bagved.

Bør vi sætte et Scope 3-mål, hvis vi ikke har gode data endnu?

Det kan I godt, men det er ofte mere ærligt og realistisk at starte med en mindre, målbør bid af Scope 3 – som f.eks. forretningsrejser eller medarbejderpendling – frem for at love en bred procentvis reduktion i en kategori, I endnu ikke kan måle pålideligt.

Hvad gør et klimamål målbart frem for bare at være en ambition?

Et målbart mål definerer præcis, hvad der skal forbedres, med hvor meget (eller til hvilken rate), hvornår det skal ske, og hvem der har ansvaret for at følge op. "At reducere emissioner" er en ambition; "at opnå 100% vedvarende strøm inden 2027" er et mål.

Skal vi have en bæredygtighedsansvarlig for at kunne spore målene troværdigt?

Nej. For en mindre virksomhed er det fuldt ud rimeligt, at en office manager eller stifteren selv holder øje med fremskridtene uformelt, f.eks. ved at tjekke de årlige elregninger. Det afgørende er, at der reelt er en person, der har ansvaret, ikke hvor formel eller kompleks processen er.

Hvad er den mest almindelige fejl, virksomheder begår med klimamål?

At kopiere specifikke, komplekse mål – især omkring Scope 3 og net-zero – direkte fra store koncerner uden reelt at have data eller ressourcer til at måle og dokumentere fremskridtene. Det er langt bedre at sætte et mindre, sporbart mål, end et prangende mål, man ikke kan følge op på.

‍