Hvordan beskriver jeg min virksomheds mål for affaldshåndtering i en ESG-rapport?

"Vi har ikke formelle affaldsmål" — mindre målsætninger tæller også

Når virksomheder når til afsnittet om mål for affaldshåndtering, er det fristende at tro, at dette kun gælder for virksomheder med egne serviceteams og månedlige affaldsrevisioner. I virkeligheden er et affaldsmål blot en målbare erklæring om, hvor I ønsker at forbedre jer. Selv en mindre ambition, som f.eks. "at reducere printning til det halve i år," er et fuldt ud legitimt udgangspunkt.

Hvis I allerede har en uformel følelse af, at "vi bør skære ned på papiret" eller "vi bør sortere vores affald mere konsekvent," er I allerede tæt på målet. Opgaven i dette afsnit er blot at gøre den generelle hensigt konkret og sporbar.

‍

Hvad spørger dette afsnit egentlig om?

Dette afsnit beder jer beskrive målbare mål for affaldshåndtering, typisk inden for:

• Generel affaldsreduktion
• Genanvendelsesprocenter
• Reduktion af affald til deponi
• Cirkulær økonomi (f.eks. udstyrets levetid og genbrug)

For hvert mål bør et stærkt svar indeholde en specifik måleenhed, en tidsramme og oplysning om, hvem der har ansvaret for at følge op på det. I har ikke brug for et mål i hver eneste kategori. Tag kun de områder med, der er reelt relevante og opnåelige for jeres virksomheds størrelse og drift.

‍

Gode affaldsmål er målbare

Det samme princip gør sig gældende her som ved ethvert andet ESG-mål: Et mål bør fortælle, hvad der skal forbedres, med hvor meget, hvornår, og hvordan I ved, om I er lykkedes.

Sammenlign disse to udsagn:

• "Vi vil gerne reducere vores affald." (ukonstruktivt — ikke et mål)
• "Reducere papirforbruget med 80% inden 2026 i forhold til udgangspunktet i 2022." (målbart — et reelt mål)

Den anden version giver en klar måde at tjekke fremskridt på. Inkluder så vidt muligt procenter, basisår, deadlines og en navngiven person eller rolle, der er ansvarlig for at måle det.

‍

Typiske områder for affaldsmål

Generel affaldsreduktion

Dette er et overordnet mål, der dækker restaffald, genanvendelige materialer og eventuelle specialiserede affaldsstrømme. Det måles ofte pr. medarbejder for at tage højde for virksomhedens vækst. En realistisk model for en SMV kan blot være at spore den samlede mængde affald år for år, uden at det er nødvendigt med en præcis beregning pr. medarbejder, hvis det ikke er praktisk muligt på nuværende tidspunkt.

Genanvendelsesprocent

Dette dækker over, hvor stor en del af affaldet, der rent faktisk genanvendes frem for at ende som restaffald. Et meningsfuldt mål her afhænger af, at I har en pålidelig måde at måle det på, f.eks. gennem rapportering fra jeres affaldsselskab. Hvis I ikke har disse data i dag, kan et fornuftigt mål for det første år blot være at begynde at registrere det systematisk, hvorefter et procentuelt mål kan fastsættes, når I har et udgangspunkt (baseline).

Afskaffelse af engangsplast

Dette er ofte et af de nemmeste mål for mindre virksomheder at sætte og nå. Det kan f.eks. være at fjerne engangskrus, -bestik eller -flasker fra kontoret inden en bestemt dato. Det er konkret, opnåeligt og nemt at eftervise.

Håndtering af elektronikaffald (e-waste)

Dette kan omfatte at sikre, at alt elektronisk udstyr genanvendes via godkendte kanaler, eller at forlænge levetiden på IT-hardware gennem vedligeholdelse frem for tidlig udskiftning. For en virksomhed, der leaser sit IT-udstyr, vil en del af dette måske allerede være håndteret i leasingaftalen, hvilket er værd at nævne i målet.

Reduktion af papirforbrug

Dette handler om at reducere printning ved at overgå til digitale processer, indstille printeren til dobbeltsidet udskrivning som standard eller helt fjerne unødigt trykt materiale. Dette er normalt et af de mest målbare og opnåelige mål for en kontorvirksomhed, da papirforbruget er relativt let at holde øje med.

Minimering af madspild

Hvor det er relevant (kontorer med køkken eller kantineordning), dækker dette over at lede madaffald væk fra deponi via kompostering, eller blot at reducere mængden af madspild i første omgang. Hvis jeres virksomhed ikke har kantineordning eller et køkken, der genererer væsentligt madspild, kan denne kategori roligt udelades.

‍

Struktur og ansvarlighed er afgørende

For hvert mål bør I kort notere:

• Den specifikke måleenhed eller målet
• Tidsrammen (kort, mellemlang eller lang sigt)
• Hvem der er ansvarlig for at overvåge og rapportere om fremskridt

I behøver ikke en dedikeret bæredygtighedsansvarlig eller månedlige affaldsrevisioner for at skabe troværdig ansvarlighed. For en mindre virksomhed er det en helt legitim og ærlig struktur at skrive: "Vores kontorchef registrerer affaldsrelaterede ændringer og rapporterer uformelt til teamet en gang om året." Det afgørende er, at nogen har det reelle ansvar, ikke at processen kopierer en stor koncerns setup.

Det kan også hjælpe at opdele målene efter tidshorisont:

• Kort sigt: Opnåeligt inden for et år eller to, som f.eks. at afskaffe engangsplast.
• Mellemlang sigt: Kræver mere regelmæssig opfølgning, som f.eks. forbedring af genanvendelsesprocenten.
• Langt sigt: Større ambitioner, som f.eks. at nærme sig nul affald til deponi.

Det er ikke alle virksomheder, der har brug for mål på alle tre niveauer. Sæt de mål, der er realistiske for jeres virksomhed, som den ser ud i dag.

‍

Hold målene realistiske og proportionale

Det er fristende at låne specifikke og præcise mål fra en stor virksomheds ESG-rapport, f.eks. en 30% reduktion pr. medarbejder, en genanvendelsesprocent på 75% eller en reduktion af madspild på 90%. Disse tal giver dog kun mening, hvis jeres virksomhed rent faktisk kan måle og rapportere om dem. Hvis I ikke måler jeres affald med den præcision i dag, risikerer et lånt mål at fremstå umuligt at kontrollere frem for troværdigt.

En bedre tilgang for de fleste SMV'er er at starte med det, I rent faktisk kan måle i dag, selvom målet i sig selv er beskedent. Det kan f.eks. være "at fjerne engangsplastkrus og -bestik fra kontoret inden næste år" eller "at halvere antallet af printede sider i forhold til sidste år." I takt med at jeres målinger bliver bedre, kan jeres mål blive mere specifikke og ambitiøse i fremtidige rapporteringsperioder.

‍

Typiske fejl, I bør undgå

• At skrive uklare ambitioner i stedet for målbare mål: "Reducer affald" er ikke et mål; "reducer papirforbruget med 80% inden 2026 i forhold til udgangspunktet i 2022" er.
• At kopiere præcise mål, I ikke kan måle: Et specifikt procentmål giver kun mening, hvis I har en metode til at måle jeres fremskridt på.
• At glemme udgangspunktet (basisår): Et mål om procentvis reduktion kræver et klart startpunkt for at give mening.
• At glemme ansvarligheden: Et mål uden en navngiven ansvarlig, selv en uformel en af slagsen, kommer til at fremstå uforankret.
• At sætte mål, der ikke passer til jeres faktiske drift: Et mål for madspild hører ikke hjemme i jeres rapport, hvis jeres virksomhed ikke har et køkken eller en kantineordning, der genererer madaffald.

‍

Hvordan Wardn hjælper

Wardn leverer en struktureret skabelon med eksempler på formuleringer, der dækker de typiske områder for affaldsmål (herunder reduktion, genanvendelse, e-waste, papir og engangsartikler), så I kan tilpasse det til de mål, jeres virksomhed rent faktisk kan følge op på og arbejde hen imod. Den samme struktur kan genbruges og opdateres år efter år, hvilket gør det nemt at vise fremskridt i forhold til tidligere mål, i takt med at jeres målinger og ambitioner udvikler sig.

‍

Ofte stillede spørgsmål

Har vi brug for mål inden for alle affaldskategorier, som f.eks. madspild og e-waste?

Nej. Medtag kun mål for kategorier, der er reelt relevante for jeres drift. En virksomhed uden køkken eller kantineordning kan f.eks. roligt udelade et mål for madspild.

Hvad gør et affaldsmål målbart frem for blot at være en ambition?

Et målbart mål angiver præcis, hvad der skal forbedres, med hvor meget eller til hvilken procentdel, hvornår det skal ske, og hvem der er ansvarlig for at følge op på det. "Reducer affald" er en ambition; "reducer papirforbruget med 80% inden 2026" is et mål.

Bør vi sætte et specifikt mål for genanvendelsesprocenten, hvis vi ikke måler den i dag?

Ikke med det samme. Hvis I ikke har en pålidelig måde at måle dette på endnu, er et mere ærligt første skridt at sætte et mål om at begynde at registrere det systematisk. Derefter kan I sætte et specifikt procentmål, når I har et reelt udgangspunkt.

Skal vi have en bæredygtighedsansvarlig eller lave affaldsrevisioner for at have troværdige mål?

Nej. For en mindre virksomhed er det helt rimeligt, at en kontorchef eller et andet teammedlem uformelt følger op på fremskridtene og rapporterer om det en gang om året. Det afgørende er blot, at der er placeret et reelt ansvar.

Hvad er den største fejl, virksomheder begår i forhold til affaldsmål?

At kopiere specifikke og præcise mål fra større organisationer uden at have en metode til rent faktisk at måle eller bekræfte fremskridt i forhold til dem. Det er langt bedre at sætte et mindre, sporbart mål end et flot mål, som I ikke kan følge op på.

‍