Hvordan identificerer jeg min virksomheds klimarelaterede risici?

"Klimaforandringer påvirker ikke vores virksomhed": Tro om igen

En typisk første reaktion på dette afsnit i en ESG-rapport er at antage, at det simpelthen ikke er relevant. Især softwarevirksomheder, konsulenter og bureauer tænker ofte, at klimarisici kun er relevante for landbrug, fabrikker eller virksomheder i kystområder.

I praksis står næsten alle virksomheder over for en form for klimarelateret risiko, selvom den er beskeden. En kontorbaseret rådgivningsvirksomhed kan være påvirket af stigende energiomkostninger, nye lovkrav eller ændrede forventninger fra kunderne. Intet af dette kræver, at man ejer et lager i et oversvømmelsestruet område for at være relevant.

Målet med dette afsnit er ikke at forudsige fremtiden med fuldkommen sikkerhed eller lave en videnskabelig risikomodel. Det handler om at identificere de risici, der er rimeligt forudsigelige og væsentlige for jeres forretning, og beskrive dem klart. En gennemtænkt, velbegrundet vurdering baseret på, hvordan jeres virksomhed rent faktisk drives, er fuldt ud tilstrækkelig.

‍

Hvad er en klimarelateret risiko?

En klimarelateret risiko er en begivenhed eller udvikling forbundet med klimaforandringer, som kan have en negativ indvirkning på jeres virksomheds drift, økonomi, kunder, medarbejdere eller langsigtede forretningsmodel.

Det er bevidst en bred definition. Det kan dække over en fysisk begivenhed, som f.eks. en storm, der afbryder jeres leverandørkæde, eller et markedsskred, hvor kunder i stigende grad fravælger leverandører uden en stærk bæredygtighedsprofil. Begge dele tæller som klimarelaterede risici, selvom de ser vidt forskellige ud.

I har ikke brug for avancerede modeller, scenarieanalyser eller eksterne konsulenter for at udfylde dette afsnit godt. Det, der efterspørges, er en klar og ærlig vurdering af, hvordan den klimarelaterede udvikling kan påvirke netop jeres forretning.

‍

De to hovedkategorier: Fysiske risici og omstillingsrisici

Næsten alle de klimarisici, I identificerer, vil falde i en af de to følgende kategorier.

Fysiske risici

Fysiske risici opstår som følge af de direkte fysiske konsekvenser af klimaforandringer eller ekstremt vejr. Eksempler omfatter:

• Oversvømmelser
• Storme
• Hedebølger
• Tørke
• Skovbrande
• Vandmangel
• Skader på bygninger eller udstyr
• Afbrydelser i leverandørkæden forårsaget af ekstremt vejr

Fysiske risici opdeles ofte i to typer, og det er værd at kende forskellen:

• Akutte fysiske risici er pludselige, begivenhedsbestemte risici: en specifik storm, oversvømmelse eller hedebølge, der afbryder driften i en kort periode.
• Kroniske fysiske risici er langsigtede, gradvise skift: f.eks. stigende gennemsnitstemperaturer eller langsigtede ændringer i vandtilgængelighed, der langsomt påvirker måden, en virksomhed drives på over en årrække.

Begge dele er værd at overveje, selvom akutte risici ofte er nemmere for SMV'er at beskrive konkret, da de kan pege på specifikke scenarier (f.eks. at en kraftig storm forsinker leverancer i flere dage).

Omstillingsrisici

Omstillingsrisici opstår ikke på grund af de fysiske konsekvenser af klimaforandringer, men derimod som følge af samfundets overgang til en lavemissionsøkonomi. Eksempler omfatter:

• Ny lovgivning eller regulatoriske krav
• CO2-afgifter
• Højere energiomkostninger
• Ændrede kundeforventninger
• Ændrede investorkorventninger
• Nye krav fra leverandører eller forretningspartnere
• Skiftende efterspørgsel i markedet
• Omdømmemæssige risici
• Vanskeligheder med at tiltrække eller fastholde medarbejdere
• Nye rapporteringsforpligtelser

For mange SMV'er, især kontorbaserede virksomheder som softwarehuse, konsulentbureauer og liberale erhverv, vil omstillingsrisici ofte være langt mere relevante end de fysiske risici. Det er usandsynligt, at et konsulenthus bliver hårdt ramt af oversvømmelse, men det er meget sandsynligt, at det vil møde krav til bæredygtighed i kundernes udbud, nye lovkrav eller stigende energiomkostninger. Det er værd at overveje omstillingsrisici grundigt frem for kun at fokusere på fysiske risici, blot fordi de sidstnævnte er mere intuitive.

‍

Tag udgangspunkt i jeres egen virksomhed

De mest brugbare vurderinger af klimarisici tager udgangspunkt i, hvad jeres virksomhed rent faktisk laver, og er ikke bare en generisk liste kopieret andetsteds fra.

• En kontorbaseret rådgivningsvirksomhed kan med fordel fokusere på:
  • Lovændringer, der påvirker rapporteringskrav
  • Kundernes forventninger til dokumentation for bæredygtighed
  • Stigende energipriser
  • Driftskontinuitet under ekstreme vejrhændelser
• En produktionsvirksomhed kan derudover overveje:
  • Driftsforstyrrelser på fabrikken eller i produktionen
  • Råvaretilgængelighed
  • Vandtilgængelighed til produktionsprocesser
  • Transportforstyrrelser, der påvirker leverancer
• En logistikvirksomhed kan have fokus på:
  • Brændstofpriser
  • Forstyrrelser i infrastrukturen (veje, havne, jernbaner)
  • Ekstremt vejr, der påvirker leveringsplaner
  • Tilgængelighed af køretøjer, herunder overgangen til alternative drivmidler

Brug dette som et udgangspunkt for at tænke jeres egne aktiviteter igennem, ikke som en tjekliste, der skal kopieres direkte. De stærkeste rapporteringer afspejler reelle overvejelser om jeres specifikke virksomhed, jeres kunder og jeres leverandørkæde.

‍

Beskriv hver risiko på en ensartet måde

Når I har identificeret en håndfuld risici, bør I beskrive hver enkelt ud fra den samme opbygning. Det gør jeres rapportering lettere at læse og viser, at der ligger en reel og gennemtænkt vurdering bag, frem for blot en række buzzwords. Sørg for, at beskrivelsen af hver risiko dækker:

• Risikobeskrivelse: Hvad risikoen reelt går ud på
• Risikokategori: Fysisk eller omstilling (og akut eller kronisk, hvis den er fysisk)
• Potentiel forretningsmæssig betydning: Hvordan det kan påvirke jeres drift, økonomi eller kunder
• Sandsynlighed: Hvor sandsynlig risikoen er, selv i brede termer (f.eks. lav, mellem, høj)
• Tidshorisont: Kortsigtet, mellemlangt sigt eller langsigtet
• Eksisterende eller planlagte afbødende foranstaltninger: Hvad I allerede gør, eller planlægger at gøre, for at håndtere risikoen

For eksempel kan en risikobeskrivelse bemærke, at nye bæredygtighedskrav i kundernes udbud er en omstillingsrisiko med medium sandsynlighed over de næste to til tre år. Afbødningen vil her være virksomhedens egen ESG-rapportering, hvilket tilfældigvis er præcis det, I gør ved at udfylde denne rapport.

‍

Glem ikke mulighederne

Klimarelaterede forandringer er ikke kun en kilde til risici; de kan også skabe nye muligheder. Nævn kort de muligheder, I har identificeret, hvis det er relevant:

• Nye produkter eller tjenesteydelser, der imødekommer efterspørgslen på bæredygtighed
• Nye rådgivnings- eller konsulentydelser
• Større driftseffektivitet gennem besparelser på ressourcer eller energi
• Overgang til vedvarende energi
• Ansvarlige indkøbspraksisser
• Konkurrencemæssig differentiering via en stærk ESG-profil
• Innovation drevet af ændrede markedsbehov
• Stærkere kunderelationer bygget på fælles mål om bæredygtighed

I har ikke brug for et omfattende afsnit om muligheder: Et par sætninger om reelle muligheder, der er relevante for jeres forretning, er rigeligt til at runde vurderingen af.

‍

Hold vurderingen proportional

I behøver ikke at identificere snesevis af risici for at udfylde dette afsnit godt. For de fleste SMV'er er det fuldt ud tilstrækkeligt at udpege tre til otte væsentlige risici, som beskrives klart med afsæt i jeres faktiske forretning.

Kvalitet vægter langt tungere end kvantitet her. En kort liste over gennemtænkte, specifikke risici viser en reel og troværdig vurdering. En lang liste med generiske risici i vage vendinger, der er kopieret andre steder fra, viser det modsatte, selvom den umiddelbart kan se mere grundig ud.

‍

Typiske fejl, I bør undgå

• At påstå, at der er "nul klimarisici": Dette passer sjældent. Selv kontorvirksomheder står typisk over for mindst én omstillingsrisiko, såsom lovændringer eller skiftende forventninger fra kunderne.
• At kopiere generiske klimarisici fra internettet: Risici, der ikke afspejler jeres faktiske forretning, er nemme at gennemskue og tilfører ikke værdi.
• Kun at fokusere på fysiske risici: Mange SMV'er, især de kontorbaserede, vil opleve, at omstillingsrisici er mere relevante, og bør give dem samme opmærksomhed.
• At ignorere lovmæssige eller markedsmæssige ændringer: Disse er ofte de mest umiddelbare og håndgribelige risici for SMV'er og bør ikke overses til fordel for mere dramatiske, fysiske risici.
• At glemme at beskrive afbødende handlinger: En risiko, der beskrives uden nogen form for afbødning, fremstår som uforankret og uovervåget, selvom jeres virksomhed måske allerede tager fornuftige forholdsregler.
• At forveksle klimarisici med generelle forretningsrisici: En risiko skal have en klar forbindelse til klimaforandringer eller overgangen til en lavemissionsøkonomi for at høre til i dette afsnit. Generelle risici som valutakursudsving eller medarbejderomsætning hører ikke til her, medmindre der er en direkte klimarelateret vinkel.

‍

Eksempel på opbygning (kun vejledende)

Her er en skitse til, hvordan I kan strukturere jeres klimarisikovurdering. Det er ikke et komplet eksempel, men en guide til, hvad der hører hjemme i hvert afsnit:

1. Fysiske risici: Eventuelle vejr- eller miljømæssige risici, der er relevante for jeres bygninger, leverandørkæde eller drift.
2. Omstillingsrisici: Lovmæssige, markedsmæssige eller omdømmemæssige risici, der opstår som følge af overgangen til en lavemissionsøkonomi.
3. Klimarelaterede muligheder: Eventuelle reelle muligheder, jeres virksomhed har identificeret.
4. Vurderingsmetode: En kort note om, hvordan vurderingen er foretaget (f.eks. ledelsens interne gennemgang med udgangspunkt i virksomhedens aktiviteter og branche).
5. Overvågning og fremtidige evalueringer: Hvor ofte vurderingen vil blive taget op til fornyet overvejelse og opdateret.

Brug kun de afsnit, der rent faktisk er relevante for jeres virksomhed, og sørg for, at hvert punkt tager udgangspunkt i jeres specifikke drift frem for generiske udtalelser om klimaforandringer.

‍

Hvordan Wardn hjælper

Wardn hjælper virksomheder med at identificere og dokumentere klimarelaterede risici på en struktureret måde. Det gør det lettere at fange både de fysiske risici og de omstillingsrisici, der er relevante for jeres specifikke forretning. Antagelser og argumentation bag hver enkelt risiko kan dokumenteres løbende, og vurderingen kan opdateres år efter år, i takt med at forholdene ændrer sig, frem for at I skal starte forfra i hver rapporteringsperiode. Dette hjælper også virksomheder med at levere en struktureret rapportering, der lever op til forventningerne i VSME-standarden for klimarelateret risikorapportering.

‍

Ofte stillede spørgsmål

Står min kontorvirksomhed virkelig over for klimarelaterede risici?

Ja, i næsten alle tilfælde. Selv virksomheder uden fysisk produktion eller lager står typisk over for omstillingsrisici, såsom nye lovkrav, stigende energiomkostninger eller skiftende forventninger til bæredygtighed fra kunderne.

Hvad er forskellen på fysiske risici og omstillingsrisici?

Fysiske risici skyldes de direkte konsekvenser af klimaforandringer eller ekstremt vejr, såsom oversvømmelser eller storme. Omstillingsrisici skyldes samfundets overgang til en lavemissionsøkonomi, såsom ny lovgivning, CO2-afgifter eller ændrede forventninger fra kunder og investorer.

Hvor mange klimarelaterede risici bør vi identificere?

Der er ikke et fastsat antal, men for de fleste SMV'er er tre til otte relevante og velbeskrevne risici fuldt ud tilstrækkeligt. En kort, specifik liste står stærkere end en lang, generisk liste.

Skal vi bruge klimamodellering eller scenarieanalyse for at udfylde dette afsnit?

Nej. En gennemtænkt og velbegrundet vurdering baseret på jeres virksomheds faktiske drift er nok. Avanceret klimamodellering forventes ikke af en SMV, der udarbejder en VSME-baseret ESG-rapport.

Bør vi inkludere klimarelaterede muligheder såvel som risici?

Ja, hvor det er relevant. At nævne reelle muligheder kort (f.eks. nye bæredygtige produkter, driftseffektiviseringer eller konkurrencemæssig differentiering) giver en god balance i vurderingen og tegner et mere komplet billede af, hvordan klimaforandringerne påvirker jeres forretning.

‍