Vigtige ESG-rapporteringsfrister og hvordan man forbereder sig: En praktisk guide til SMV'er i 2026/2027

Introduktion: Den nye ESG-virkelighed i 2026/2027

Når mindre og mellemstore virksomheder (SMV'er) skal udarbejde deres årlige ESG-rapport, ender det alt for ofte i en hektisk panikhandling. Medarbejdere på tværs af organisationen bliver sat til at lede efter gamle elregninger, kørselsrapporter og HR-data i ugerne op til deadline. Det skaber unødig stress, spildt arbejdstid og øger risikoen for alvorlige fejl i de endelige tal.

I 2026 er det regulatoriske landskab dog blevet fundamentalt ændret. Med EU's endelige godkendelse af Omnibus I-forenklingspakken (Direktiv (EU) 2026/470), som trådte i kraft den 18. marts 2026, er de direkte lovkrav og tidslinjer for CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) blevet lempet markant. Formålet har været at reducere den administrative byrde for erhvervslivet med op mod 25 %.

Men lad dig ikke snyde af de udskudte lovfrister. Selvom din SMV med stor sandsynlighed er blevet fritaget for direkte lovkrav, mærker I stadig et massivt kommercielt pres. Store koncerner, der fortsat er omfattet, skal rapportere på deres samlede værdikæde (Scope 3). De stiller derfor ufravigelige krav til deres leverandører om at levere præcise ESG-data tidligt på året.

Hvis I vil have succes med jeres ESG-rapportering for SMV'er, skal I betragte ESG som en løbende proces frem for en årlig hasteopgave. Ved at styre udenom de almindelige faldgruber ved jeres ESG-strategi og opbygge et struktureret ESG-årshjul, kan I sikre en rolig, effektiv og professionel rapporteringsproces, der styrker jeres konkurrenceevne.

‍

Den nye virkelighed efter Omnibus I: Hvem er omfattet og hvornår?

Omnibus I-direktivet har fuldstændig omskrevet CSRD-spillereglerne. De vigtigste ændringer omfatter en markant hævning af grænseværdierne (tærsklerne) for, hvem der betragtes som en "stor virksomhed", samt en toårig udskydelse af rapporteringsfristerne for de efterfølgende bølger.

De nye grænseværdier (Tærskler)

Før Omnibus I var grænsen for en stor, rapporteringspligtig virksomhed sat ved 250 ansatte og en omsætning på 50 mio. EUR. Efter de nye regler er tærsklen hævet markant:

• Mere end 1.000 medarbejdere OG
• Mere end 450 mio. EUR i nettoomsætning

Dette betyder, at ca. 90 % af de virksomheder, der tidligere stod til at skulle rapportere direkte under CSRD, nu er helt ude af direkte scope. Virksomheder, der allerede rapporterede i første bølge (regnskabsåret 2024), men som nu falder under de nye grænseværdier, får en overgangsfritagelse for regnskabsårene 2025 og 2026.

De opdaterede CSRD-rapporteringsbølger (Waves)

Efter "Stop-the-Clock"-foranstaltningerne og Omnibus I ser den officielle tidslinje således ud:

• Wave 1 (Børsnoterede selskaber og PIE'er med > 500 ansatte): Rapporterer løbende (første rapport blev indsendt i 2025 for regnskabsåret 2024). De drager fordel af "Quick Fix"-lempelser, der forlænger visse overgangsregler til og med regnskabsåret 2026 for at lette byrden.
• Wave 2 (Andre store virksomheder, der opfylder de nye tærskler: > 1.000 ansatte OG > 450 mio. EUR omsætning): Er blevet udskudt med to år. Deres første rapporteringsår er nu regnskabsåret 2027 (med rapportering i 2028).
• Wave 3 (Børsnoterede SMV'er samt mindre finansielle institutioner): Er ligeledes udskudt med to år. Deres første rapporteringsår er nu regnskabsåret 2028 (med rapportering i 2029).
• Wave 4 (Ikke-EU moderselskaber med > 150 mio. EUR omsætning i EU): Første rapporteringsår er regnskabsåret 2028 (med rapportering i 2029).

Derudover er antallet af datapunkter i de fulde rapporteringsstandarder (ESRS) blevet reduceret med ca. 70 % (fra 1.073 til 320 datapunkter), hvilket gør selve rapporteringen mere overskuelig for de virksomheder, der stadig er omfattet. For at forstå, hvordan disse regler påvirker din virksomhed, kan du læse vores dybdegående CSRD Guide for SMV'er.

‍

Hvilke ESG-frister skal din SMV reelt overholde?

Selvom din SMV med stor sandsynlighed er fritaget for de direkte lovkrav under CSRD, er I stadig underlagt tre typer af kommercielle og finansielle frister, som er afgørende for jeres forretning:

1. Kundernes deadlines (Scope 3-krav)

Dette er de mest kritiske og ufravigelige frister for SMV'er. Store, CSRD-omfattede koncerner skal rapportere på deres samlede værdikæde og stiller derfor strenge Scope 3-krav til deres leverandører. For at disse koncerner kan nå at færdiggøre deres egne klimaregnskaber, kræver de ofte, at I leverer jeres ESG-data meget tidligt på året – nogle gange allerede i januar eller februar. Hvis I misser disse deadlines, risikerer I at blive valgt fra som leverandør.

2. Den finansielle frist (Årsrapporten)

De fleste SMV'er vælger at lade deres ESG-rapportering følge det finansielle regnskabsår. Det betyder, at hvis jeres regnskabsår følger kalenderåret (1. januar til 31. december), skal jeres ESG-rapport ligge klar samtidig med godkendelsen af årsrapporten – typisk i løbet af foråret (marts-maj). Dette er den mest hensigtsmæssige løsning, da mange banker og investorer ønsker at se de finansielle og ikke-finansielle tal præsenteret samlet.

3. Bankernes og investorernes frister

Finansielle institutioner skal i stigende grad dokumentere bæredygtigheden af deres udlånsporteføljer. Hvis I har grønne erhvervslån eller søger kapital, vil jeres bank typisk kræve at se jeres opdaterede ESG-nøgletal i forbindelse med den årlige kreditvurdering, som ofte finder sted kort efter årsregnskabets afslutning.

‍

Det ideelle ESG-årshjul for en SMV

For at sikre, at I altid leverer jeres data til tiden og undgår panik i ugerne op til deadline, bør I inddele jeres ESG-arbejde i et fast årshjul fordelt på fire kvartaler:

Q1: Dataindsamling og beregning (Januar - Marts)

Dette er den mest intensive fase. Her skal alle data fra det foregående regnskabsår indsamles og beregnes.

• Hent el-data via eloverblik.dk og indsaml vand-, varme- og affaldsdata fra udlejere eller forsyningsselskaber.
• Indhent HR-data (sygefravær, kønsfordeling, uddannelsestimer) og governance-data.
• Foretag CO2-beregninger for Scope 1, Scope 2 og eventuelle Scope 3-kategorier.

Q2: Rapportering og kommunikation (April - Juni)

I denne fase færdiggøres rapporten, og resultaterne godkendes og deles med omverdenen.

• Saml alle tal i en struktureret rapport baseret på det officielle VSME-rammeværk.
• Få rapporten godkendt af ledelsen (og eventuelt revideret af en ekstern revisor).
• Del rapporten med jeres B2B-kunder, banken og offentliggør den på jeres hjemmeside. For at sikre, at jeres kommunikation er skarp og troværdig, kan I følge vores bedste praksis for ESG-kommunikation.

Q3: Strategi og målsætning (Juli - September)

Brug sommeren og det tidlige efterår til at kigge fremad. ESG handler ikke kun om historiske tal, men om fremtidige forbedringer.

• Analyser resultaterne fra den seneste rapport. Hvor er jeres største klimabelastninger eller sociale udfordringer?
• Sæt konkrete reduktionsmål for det kommende år (f.eks. 10 % reduktion i elforbrug eller reduktion af sygefravær).
• Planlæg og igangsæt konkrete initiativer (f.eks. udskiftning til LED-belysning, optimering af affaldssortering eller nye HR-politikker).

Q4: Forberedelse og systemtjek (Oktober - December)

Brug årets sidste måneder på at gøre klar til den kommende dataindsamling, så I ikke bliver overrasket i januar.

• Tjek, at jeres datakilder og workflows fungerer optimalt.
• Følg op på de igangsatte initiativer og lav en foreløbig status på jeres KPI'er.
• Sørg for, at alle interne ansvarlige er klar over deres opgaver, når det nye år starter.

‍

Slip for deadline-stress: Automatisér processen med Wardn

At drive et ESG-årshjul baseret på manuelle processer i Excel er en enorm administrativ byrde. Det kræver, at du manuelt skal rykke medarbejdere for tal, lede efter opdaterede emissionsfaktorer og taste alt ind i uoverskuelige regneark. Det øger risikoen for fejl, skaber GDPR-udfordringer ved håndtering af følsomme HR-data og gør det næsten umuligt at levere data hurtigt til jeres B2B-kunder.

For at forstå, hvorfor manuelle processer spænder ben for jeres tidsplaner, kan du læse vores dybdegående analyse af ESG-software vs. manuel rapportering.

I stedet for at betale dyre konsulenter for at indsamle jeres data i ugerne op til deadline, kan I bruge en moderne SaaS-platform som Wardn. Wardn er bygget specifikt til at forenkle og automatisere ESG-arbejdet for SMV'er.

Platformen integrerer direkte med jeres datakilder (såsom eloverblik.dk og jeres regnskabssystemer som e-conomic), indsamler jeres forbrugsdata løbende og foretager automatisk alle CO2-beregninger. Det betyder, at jeres ESG-tal altid er opdaterede, korrekte og klar til at blive eksporteret som en revisionsklar rapport med et enkelt klik – uanset hvornår jeres kunder eller banken efterspørger dem.

Hvis du vil i gang med det samme, kan du downloade vores gratis ESG-rapportskabelon til SMV'er. For at se, hvordan Wardn adskiller sig fra andre løsninger på markedet, kan du læse vores ESG Software Sammenligning.

‍

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

1. Hvornår er fristen for ESG-rapportering for en SMV efter Omnibus I?

Der er ingen direkte, lovbestemt deadline for de fleste ikke-børsnoterede SMV'er efter Omnibus I-lempelserne. Dog vælger de fleste SMV'er at lade ESG-rapporten følge det finansielle regnskabsår, så den godkendes sammen med årsregnskabet (typisk i foråret). Det er dog vigtigt at bemærke, at store B2B-kunder og banker ofte sætter deres egne, stramme deadlines (ofte i Q1), da de skal bruge jeres data til at færdiggøre deres egne Scope 3-beregninger.

2. Hvad ændrede Omnibus I ved CSRD-rapporteringsfristerne?

Omnibus I-direktivet (Direktiv (EU) 2026/470) udskød rapporteringsfristerne med to år for de resterende bølger af virksomheder. Store virksomheder, der opfylder de nye tærskler (Wave 2), skal nu først rapportere i 2028 for regnskabsåret 2027. Børsnoterede SMV'er (Wave 3) skal først rapportere i 2029 for regnskabsåret 2028.

3. Hvad er de nye grænseværdier (tærskler) for CSRD efter Omnibus I?

Efter Omnibus I er grænseværdierne for, hvornår en virksomhed er direkte omfattet af CSRD som en "stor virksomhed", hævet markant til over 1.000 medarbejdere OG over 450 mio. EUR i nettoomsætning. Dette har fritaget ca. 90 % af de virksomheder, der tidligere stod til at skulle rapportere direkte under de gamle regler.

4. Hvordan forbereder en SMV sig bedst på kundernes Scope 3-deadlines?

Den bedste forberedelse er at automatisere dataindsamlingen løbende. Ved at bruge en platform som Wardn, der automatisk henter el-data fra eloverblik.dk og integrerer med jeres regnskabssystem, slipper I for at skulle starte forfra med manuelt arbejde i januar. I kan i stedet levere præcise, validerede og revisionsklare tal til jeres kunder med det samme, når de efterspørger dem.

5. Hvorfor er manuelle Excel-ark en risiko for at overholde ESG-frister?

Manuelle Excel-ark øger risikoen for tastefejl, mangler en digital revisionshistorik (audit trail) og gør det svært at holde emissionsfaktorer opdaterede. Desuden udgør det en stor GDPR- og sikkerhedsrisiko at håndtere følsomme HR-data (som sygefravær og lønforskelle) i lokale regneark. Dette kan føre til forsinkelser, fejl og i værste fald brud på datasikkerheden, som skader jeres leverandørforhold.

‍