Sådan indsamler du el-data til din ESG-rapport

Få styr på hvordan du indsamler elforbrug til din ESG-rapport. Vi forklarer det hele på menneskesprog med konkrete eksempler og en punchbowle.

Key takeaways:

Elforbrug er én af de vigtigste og mest tilgængelige datapunkter i ESG-rapportering

Du kan ofte få adgang til data hurtigt – hvis du ved, hvem du skal spørge, og hvordan du spørger

Vi introducerer www.elnet.dk som din bedste ven i el-data-djunglen

Share:
Wardn xWardn facebookWardn linkedinWardn whatsappWardn EmailWardn link
Key takeaways

Elnettet forklaret med en punch bowle

Forestil dig en stor punchbowle. Hver morgen hælder tusindvis af mennesker noget i bowlen: vind, kul, sol, biomasse og atomkraft. Det hele ryger i samme punch og bliver blandet godt rundt. Når du så stikker sugerøret ned i bowlen og tænder kaffemaskinen på kontoret, får du en lille tår af det samlede mix.

Det er elnettet i en nøddeskal.

Du kan ikke styre, hvad der kommer ud af din stikkontakt – men du kan godt finde ud af, hvor stor en andel af det, du bruger, der er grønt. Det vender vi tilbage til.

Det du skal bruge til din ESG rapport er overordnet set;

  • Hvor meget elektricitet har din virksomhed brugt totalt målt i mWh eller lign.
  • Hvor stor en procentdel af din elektricitet der kommer fra vedvarende energikilder.

Lad os dykke ned i hvordan du får den information ud a punch bowlen der er elnettet!

Sådan indsamler du el-data trin-for-trin

1. Find den rette person

Det første du skal gøre, er at finde ud af hvem der sidder med information om jeres elforbrug. Det kan naturligvis variere fra selskab til selskab, men overordnet set vil det i de fleste tilfælde være som beskrevet nedenfor;

  • Hvis du ejer bygningen: Administrations- eller økonomiafdelingen vil vide hvor data ligger.
  • Hvis du lejer hele kontoret: Din kontaktperson hos udlejeren vil vide hvor data ligger.
  • Hvis du deler kontorplads (coworking): Office Manager eller driftsmedarbejdere vil vide hvor data ligger.

Når du har fundet ud af hvem der har den information du leder efter, er du klar til at spørge dem.

2. Send en præcis forespørgsel

Du vil gerne gøre det let for modtageren at hjælpe dig – ellers ender du i en træt e-mail tråd, og det kan tage flere måneder hvis først man ender i et admin-limbo hvor ingen er helt sikre på hvad du spørger om eller hvorfor. For at få den rigtige information du du fx denne skabelon:

Emne: Anmodning om el-forbrugsdata til ESG-rapport

Hej [Navn på kontaktperson],

Vi er i gang med at udarbejde vores ESG-rapport og vil gerne anmode om elforbrugsdata for vores lejemål på [Adresse].

Vi søger følgende data for perioden [Startdato – Slutdato]:

  • Elektricitetsforbrug i kWh eller mWh
  • Hvor stor en del af vores el der kommer fra vedvarende energikilder

Vi sætter stor pris på, hvis du kan sende informationen senest [Dato].

På forhånd tak!

[Dit navn]

3. Når du ikke får det, du håbede på

Det kan ske, at du kun får en faktura med kroner og ører, men ikke kWh. Eller du får hele bygningens data, selvom du kun bruger ét kontor.

Her er, hvad du kan gøre:

  • Brug en fordelingsnøgle: Del f.eks. det samlede elforbrug op baseret på antal m², antal medarbejdere eller antal skriveborde. Hvis 100 fuldtidsmedarbejdere deler en samlet mængde af strøm, men i kun er 8 medarbejdere fra dit selskab der sidder på kontoret, er jeres forbrug af det samlede som udgangspunkt kun 8%, og du kan således udregne jeres forbrug baseret på andelen af totaler.
  • Brug en udgiftsbaseret model: Hvis du kun har beløbet, kan du bruge elpris og emissionsfaktor til at beregne forbrug og CO₂. Det kan dog blive lidt mere kompliceret, så hvis du gerne vil gøre det rigtigt, så tag gerne fat i en af os hos Wardn så skal vi nok hjælpe dig.

Husk altid at være gennemsigtig i rapporten og forklare dine antagelser hvis du ikke kan skaffe reel data.

Hvordan finder du ud af, hvor grøn din strøm er?

Hvis du har en el-leverandør med garanti for oprindelse (f.eks. fra vind eller sol), kan du finde data på din faktura eller via kundeservice. Som regel vil du have fået udstedt et certifikat, men det burde jeres administrationschef eller finans afdeling vide. Hvis ikke, så kan du bruge den generelle danske eldeklaration, som offentliggøres hvert år. Den fortæller, hvor stor en del af strømmen i Danmark kommer fra grønne kilder (altså, hvor meget der er blevet hældt i punchbowlen af vind, vand, sol osv.)

I 2022 så det fx sådan ud:

  • 56 % vedvarende energi
  • 20 % fossile brændsler
  • 24 % importeret strøm

Find den nyeste eldeklaration her: www.energinet.dk

Det er dog flere og flere leverandører i Danmark der kan give dig overblik over hvor meget af din strøm der har været grøn, og derfor bør den generelle eldeklaration også være din sidste mulighed hvis hverken elnet eller din leverandør kan hjælpe dig.

Vær dog opmærksom på at el-deklarationen tit er meget lang tid om at blive opdateret, så du kan blive nødt til at lave en antagelse om at fordelingen af el vil se ud på samme måde i år, som den gjorde sidste år, for at kunne bruge denne.

Markedsbaseret vs. lokationsbaseret – uden hovedpine

Der findes to metoder til at opgøre din strøm og hvilken en man bruger, siger noget om hvilket resultat man får.

  • Lokationsbaseret: Dette er hvor du tager data fra et område. Det kan f.eks. være en kommune, en ø eller et land. Her tager du data på hvordan fordelingen af strøm har været for hele området, og bruger det som udgangspunkt for dine beregninger. I Danmark vil det ofte være den generelle eldeklaration, og den siger reelt set noget om hvad der er i hele punch bowlen. Du kan altså ikke se præcis hvor meget af den strøm du har brugt i jeres selskab der er kommer fra vedvarende energikilder, men kun hvordan fordelingen generelt har været fra det elnet hvor i har suget strøm fra.
  • Markedsbaseret: Her tager du udgangspunkt i din konkrete leverandør. Hvis du kun får elektricitet fra en enkelt eller ganske får leverandører, så kan de fortælle dig præcis hvor meget af din strøm der er kommet fra vedvarende energikilder. Det gør datakvaliteten bedre, da du ikke længere tager udgangspunkt i en standard betragtning, men kommer nærmere hvordan det rent faktisk ser ud for din virksomhed.

Hvis du har valgt en 100 % grøn leverandør, eller du har købt et certifikat på at der bliver produceret strøm svarende til 100% af jeres forbrug, er en markedsbaseret opgørelse ofte bedst. Hvis du ikke har – så brug den lokationsbaserede model.

Brug www.elnet.dk – dit nye yndlingsværktøj

Når du vil finde ud af hvor el du har brugt, bør du altid starte på www.elnet.dk. Du skal bruge et MitID for jeres selskab til at logge ind, men her kan i finde alt den information i har brug for til jeres ESG rapport, herunder blandt andet;

  • Hvem der ejer elnettet i dit område
  • Hvem der måler dit forbrug
  • Hvilke data der findes på adressen
  • Hvor meget el der er blevet brugt
  • Hvor stor en del af denne el der kommer fra vedvarende energikilder
  • Hvordan de vedvarende energikilder er fordelt

... så er www.elnet.dk stedet at starte. Her kan du slå din adresse op og se, hvem du skal kontakte. Det er gratis og offentligt.

Konklusion: Elforbrug er din ESG's bedste ven

Elforbrug er noget af det mest konkrete og håndgribelige data, du kan få fat i til din ESG-rapport. Og det bedste? Du bruger det allerede. Du skal bare lære at hente og bruge det.

Med den rette tilgang og lidt struktur kan du gøre det på en times tid – og samtidig få et nyt blik på din virksomheds miljøpåvirkning.

Har du brug for hjælp?
Book en virtuel kaffe med Anders, vores CEO – helt uforpligtende.

Final thoughts